Krigens billeder
Rasmus Flindt Pedersen er en af de danske pressefotografer, der rejser i Ukraine for at skildre krigens rædsler og de civile ofre. Her er et udpluk af hans billeder fra en reportagerejse i april 2022 til blandt andet byerne Borodyanka, Irpin og Butja.
Hans fotos viser, hvor vanskelige forhold det civile beredskab, brandvæsen, ambulancetjeneste og politi, arbejder under i Ukraine efter russiske angreb.
Fotos: Rasmus Flindt Pedersen
Krigens billeder
Denne video viser, hvilke svære betingelser det civile beredskab og politi arbejder under i Ukraine.
I september 2023 blev en politienhed i byen Kryvyi Rih i Dnipropetrovsk Oblast angrebet af russerne. Rusland betragter nemlig politi og redningspersonale som militære mål, og det civile beredskab bliver ofte beskudt.
Bygningen kollapsede og politifolk uden basalt udstyr måtte forsøge at redde fastklemte kolleger og civile fra murbrokkerne.
Der blev arbejdet med bare hænder, fordi politifolkene ikke engang havde handsker til rådighed, og uden det nødvendige frigørelsesværktøj og førstehjælpsgrej.
Ukraines civile beredskab mangler alt. Højt på ønskelisten står blandt andet skudsikre veste, kevlarhjelme, robuste handsker, støvler, gasmasker, telte, soveposer og madrasser, bukser med knæ-pads og jakker med albue-pads, høreværn og sikkerhedsbriller.
Foreningen Dansk Støtte Til Ukraine vil indkøbe beskyttelsesudstyr og førstehjælpsgrej fra seriøse leverandører og levere udstyret direkte til beredskabet i Ukraine.